Analyse af hyrdinden og skorstensfejeren

Hun nærer dog ingen interesse for ham, og er ovenikøbet betaget af en skulpturel skorstensfejer af porcelæn. Da hyrdindens dukke-bedstefader insisterer på, at hun skal indgå ægteskab med trædjævelen, flygter hyrdinden og skorstensfejeren gennem skorstenens åbning.

Men idet de når ud i det fri og betragter panoramaet, overvældes hyrdinden af ængstelse og ønsker øjeblikkeligt at vende tilbage til stuen, hvor de finder hendes bedstefar splintret i stykker. Dette viser sig dog at være den afgørende begivenhed, der muliggør, at hyrdinden og skorstensfejeren endelig kan forenes. Genreanalyse: Et kunsteventyr, idet det er forfattet af H.C.

Andersen og bærer præg af hans karakteristiske stil og sprogbrug. Værket dyrker det harmoniske og hjemlige, som var fremherskende i romantikken - hvilket manifesteres i hjemmet. Der er en følelse af sikkerhed i stuen, og når de bevæger sig ud i den store verden, forsvinder denne tryghed, og de længes efter at vende tilbage. Biedermeier er forbundet med det nære og beskyttede miljø, med hygge, harmoni og idyl - hvilket i dette tilfælde repræsenteres af stuen og hjemmet.

Man får et indtryk af et hjem tilhørende middelklassen eller overklassen, da der findes porcelænsgenstande og elegante møbler. Der er ikke mange stærke følelser - i stedet søges et afdæmpet udtryk. Karakteristisk for Biedermeier er også, at teksten sjældent berører sociale eller politiske problemstillinger, og konflikter typisk løses inden for hjemmets fire vægge.

Skorstensfejeren: Skorstensfejeren fremstår gavmild og hensynsfuld over for hyrdindens ønsker. Han bistår hende og følger hende, uanset hvor hun ønsker at gå hen. Trædjævelen: Trædjævelen er kontrollerende og snedig, da han holder mange porcelænsfigurer fanget i sit træskab. Den gamle kineser: Bedstefaderen er lige så dominerende som trædjævelen og tvinger hyrdinden til at acceptere ægteskab med trædjævelen, selvom han er klar over, at hun blot er én blandt mange og slet ikke er forelsket i ham.

Perspektivering til romantikken: I denne fortælling kommer Biedermeierkulturen tydeligt til udtryk, især i form af den stue, hvor historien udspiller sig. Historien præsenterer stuen som løsningen på hyrdindens og skorstensfejerens vanskeligheder. Her finder de idyl og tryghed. Præcis som Biedermeierkulturen også skildrer stuen. Da hyrdinden betragter den store, åbne verden, bliver hun så overvældet, at hun oplever frygt og straks ønsker at vende tilbage til den sikre stue.

Aktantmodel: Modstander: Gedebukkebens-overogundergeneral-krigskommander-sergenten og den gamle kineser. Hjælper: Skorstensfejeren. Mål: At hyrdinden og skorstensfejeren kan leve sammen. Modtager: Hyrdinden. Opsamling: Hyrdinden og Skorstensfejeren er et typisk romantisk kunsteventyr, skrevet af H.C. Andersen. De romantiske elementer i historien udspringer umiddelbart af Biedermeierkulturen, som kommer til udtryk i den trygge, idylliske stue, hvor hyrdinden og skorstensfejeren finder ro.