Aktiviteter for ældre på plejehjem

For at skabe aktiviteter, der virkelig betyder noget på plejehjem, kræves der en grundlæggende ændring i kulturen, lyder det fra en erfaren forfatter og underviser. Målet om at fremme fællesskaber, nærvær og glædesminde for beboere med demens kan kun nås gennem en sådan transformation. Ifølge ergoterapeut Mette Søndergaard, der i mange år har været involveret i undervisning, bogudgivelse og foredrag om et godt liv på plejehjem, er nærvær fundamentalt set defineret ved at etablere en forbindelse til en anden person.

Samtidig er det bemærkelsesværdigt, at nærvær ikke nødvendigvis nyder samme prioritet som dedikation og engagement. Derfor oplever Mette Søndergaard en stigende efterspørgsel efter kompetencer, der kan ruste pleje medarbejdere til at skabe livskvalitet og fællesskaber for borgere med demens. Det er essentielt at undgå at stille beboere med svær demens spørgsmål om, hvad de ønsker at lave.

I stedet kan man fokusere på simple aktiviteter, som at folde servietter eller samle en lagkage - blot for at skabe en følelse af engagement og samhørighed. Når opgaven flyttes, følger medarbejderen med, hvilket åbner op for at fremme nærvær. Et andet vigtigt råd er at tillade pædagogisk rod - det kan være en kabale på bordet eller en kost i hjørnet, hvilket giver beboerne mulighed for at interagere og tale om tingene.

På bordet kan man finde velourduger, fyrfadslys og servietter, og en robust kærlighedsbrev er et eksempel på et genstand, der kan udløse samtaler. For at skabe endnu mere liv, er det gavnligt, hvis medarbejdere og beboere kan bringe personlige genstande fra hjemmet. Dette kan være en god anledning til at diskutere rotter eller andre skadedyr, hvilket fremmer samtaler og engagement.

Andre relevante emner kan være livshistorier, der er nedskrevet på laminerede samtalekort, en skattekiste fyldt med smykker eller en erindringskasse med minder. På den måde behøver det ikke at være komplekst at skabe meningsfulde fællesskaber og glædesminde for demensramte. En almindelig bekymring blandt medarbejdere er frygten for at virke dovne, når de engagerer sig i nærvær med beboerne.

Det er en udfordring at skabe en kultur, hvor menneskelige relationer prioriteres over rutineopgaver som opvask og sengeredning. Ledelsen spiller en afgørende rolle i denne proces. Selvom det måske er acceptabelt, hvis de ikke formår at fylde de fire kander med rød saft, er det vigtigt at huske på, at det handler om at give stjernestunderne en professionel status.

Mette Søndergaard uddanner bl.a. medarbejdere i Slagelse Kommune og Albertslund Kommune i metoder til at styrke beboernes evne til at være aktive og have meningsfulde hverdage. Hendes tilgang er at bruge humor i undervisningen og reflektere over, hvordan medarbejdere og ledere opfatter sig selv. Hun fortæller om en demensramt dame, der i tre år havde siddet med ryggen til fællesskabet, fordi hun blev vurderet til at være følsom over for mange indtryk.

Hun fik hurtigt et smil om munden og deltog i at pille æg. Mette Søndergaard understreger vigtigheden af at være opmærksom på magtrelationen mellem medarbejdere og beboere, og at det er beboerne, der bestemmer, hvor stolen står.

Det er vigtigt at stille spørgsmålstegn ved de eksisterende normer og værdier, og at man ikke accepterer, at man lever et liv med ryggen til livet. Personalet handler altid i bedste mening og ud fra den kultur, der er etableret på stedet. En metode, der bruges i undervisningen, er en affisningsliste, hvor medarbejderne vurderer, hvornår de synes, at man skal give op.

Selvom kolleger ofte reagerer positivt på en rullevogn med varer, der skal sættes på plads, er der en tendens til at trække sig væk fra borgerne og foretage andre opgaver. Det er en kultur, der kræver tid og engagement at ændre. Aktionslæring - undervisningsforløb, der er udviklet til Slagelse Kommune og Albertslund Kommune - er et eksempel på en metode, der kan bidrage til at løfte indsatsen på plejehjemmene.